Gilberto Mora.
Navnet ringer nok ikke en klokke hos ret mange, men det kan der formentlig blive lavet om på meget snart.
I hvert fald mener det spanske medie Sport at vide, at den blot 16-årige mexicaner prioriteres højt i Barcelona, som i skrivende stund arbejder hårdt på at sikre sig den eftertragtede underskrift.
Flere topklubber skulle ligeledes følge den unge venstrekant – heriblandt Arsenal, Manchester City og Real Madrid, lyder det.
Gilberto Mora står på trods af sin unge alder allerede noteret for tre kampe på det mexicanske landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

I skrivende stund er stortalentet afsted til U20-VM, hvor han i fire optrædener har fået netmaskerne til at blafre tre gange, mens det er blevet til to oplæg.
Han har derfor været stærkt medvirkende til, at de unge mexicanere har kvalificeret sig til kvartfinalen, hvor man på søndag møder Argentina.
På klubplan tørner den purunge offensivspiller ud for Club Tijuana, hvor han i løbet af 41 førsteholdskampe har scoret syv mål og assisteret to.
I hjemlandet omtales Gilberto Mora som et vaskeægte fænomen, der kan nå helt til tops, skriver Sport desuden.
Det ventes derfor også, at han bliver udtaget til sommerens VM-slutrunde, som blandt andet skal spilles på eget græs i Mexico.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
Tijuana
Barcelona
La Liga



































