Mario Balotelli har været uden arbejdsgiver, siden han forlod tyrkiske Adana Demirspor tidligere på sommeren.
Den kontroversielle italiener er siden blevet sat i forbindelse med et skifte til brasilianske Corinthians, men nu har endnu et opsigtsvækkende rygte set dagens lys.
Ifølge The Times of India har Kerala Blasters FC, som har den tidligere OB-boss Björn Wesström som assistent, nemlig fået tilbudt den 34-årige angriber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den indiske klub skulle dog have takket nej på grund af Balotellis historie med manglende disciplin og møgsager.
Dermed fortsætter klubjagten for den tidligere topspiller, som i løbet af sin karriere har været forbi klubber som Inter, Manchester City, AC Milan, Liverpool og Marseille.

Kerala Blasters FC


























