Så ser det ud til, at FC Midtjylland får forstærkning til angrebet.
Handlen har været længe undervejs, men onsdag underskrev den brasilianske angriber Marrony kontrakten med FC Midtjylland, skriver Globo og Estado de Minas.
22-årige Marrony kommer til fra Atletico-MG i hjemlandet på en femårig aftale, skriver begge medier.
FC Midtjylland betaler angiveligt 22 millioner kroner med det samme, mens der skal falde 11 millioner senere hen - der er lidt usikkerhed om, hvorvidt det er i 2022 eller 2023.
Derudover har Atletico-MG sikret sig en række bonusaftaler, eksempelvis kvalificering til Champions League og præstationsbonusser for Marrony, så prisen kan i alt løbe op i 55 millioner kroner, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den brasilianske klub ventes at præsentere salget i løbet af torsdagen.
Marrony kom til Atletico-MG fra Vasco da Gama i sommeren 2020 og havde kontrakt fire år endnu, men han er forblevet reserve og har ikke fået tilkæmpet sig en fast plads på holdet.
Alligevel er det blevet til i alt 62 kampe for klubben, hvor han har scoret 11 mål og leveret fire assists.
Atletico-MG ser ud til at hente lidt af en afløser for Marrony, for klubben meldes tæt på Diego Costa, som salget til FC Midtjylland vil muliggøre, lyder det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Atletico MG
FC Midtjylland
3F Superliga
Serie A


































