International -Medie: Brøndby lurer på Hoffenheim-keeper
2018-05-21 15:25:06
Foto: Getty Images

Medie: Brøndby lurer på Hoffenheim-keeper

Ifølge TV3 Sport kan Frederik Rønnows afløser meget vel komme fra tysk fodbold, da de blå/gule ifølge mediet forhandler med Hoffenheim om keeperen Marvin Schwäbe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frederik Rønnow spiller i aften afskedskamp på Brøndby Stadion, når de blå/gule får besøg af AaB på sidstedagen af mesterskabsspillet i Superligaen.

Brøndby har endnu ikke fundet afløseren for den danske landsholdskeeper, men ifølge TV3 Sport rykker et nyt ansigt tættere på.

Mediet skriver således, at Brøndby forhandler med Hoffenheim om den tyske målmand Marvin Schwäbe, der står noteret for 26 U-landskampe, og at der i første omgang kan være tale om en lejeaftale.

Schwäbe har i indeværende sæson været udlejet fra Bundesliga-klubben til Dynamo Dresden i den næstbedste række i Tyskland.

Annonce
Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce