2026-04-05 10:39:28

Medie: Conte interesseret i at blive italiensk landstræner

Antonio Conte overvejer ifølge La Gazzetta dello Sport at vende tilbage til jobbet som italiensk landstræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 31. runde

FT

NAP

1 - 0

ACM

Italien står uden landstræner.

Efter fiaskoen forleden hvor Italien missede VM for tredje gang i træk, valgte Gennaro Gattuso at trække sig som landstræner.

Spekulationerne er derfor allerede i gang om, hvem der skal overtage jobbet.

Søndag skriver La Gazzetta dello Sport, at Napolis træner, Antonio Conte, skulle overveje at vende tilbage som landstræner for Azzurri.

Conte stod i spidsen for italienerne fra 2014-2016 men skulle være interesseret i at give det et nyt forsøg.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Medie: Conte interesseret i at blive italiensk landstræner
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge den italienske avis anser det italienske fodboldforbund 56-årige Conte som den oplagte kandidat til at genrejse Italiens fodboldlandshold.

De skriver desuden, at Napoli-præsident, Aurelio De Laurentiis, vil tillade, at Conte fratræder som træner.

Det mest oplagte ville være, at en midlertidig træner tager over i de to venskabskampe til sommer, hvorefter Conte vil overtage.

Napoli-trænerens kontrakt løber til sommeren 2027.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 31. runde

FT

NAP

1 - 0

ACM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce