2025-12-23 22:01:00

Medie: Dembélé utilfreds med PSG

Ousmane Dembélé føler sig ifølge Canal+ klar til at spille fra start og er derfor utilfreds med trænerteamets forsigtighed. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 17. runde

FT

PSG

2 - 1

PAR

Sidste sæson bød på en Champions League-triumf og et Ballon d’Or-trofæ, men i denne sæson har Ousmane Dembélé gentagne gange været ramt af skader. 

I begyndelsen af september blev den franske stjerne skadet under en træning med landsholdet, og i november blev han ramt af et tilbageslag i kampen mod Bayern München. 

Siden da har PSG behandlet Dembélé med stor forsigtighed, og derfor er der angiveligt opstået spændinger mellem offensivspilleren og Luis Enriques trænerstab. 

Det mener Canal+ i hvert fald at vide. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Medie: Dembélé utilfreds med PSG
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet er Dembélé overbevist om, at han igen er klar til at starte inde, og at det er den eneste måde, han kan genfinde sin topform på. 

PSG’s trænerteam ser dog noget anderledes på det og vurderer fortsat, at han endnu ikke er klar til en startplads, lyder det. 

Siden skaden mod Bayern München har Ousmane Dembélé ikke været blandt de 11 udvalgte.  

I denne sæson er det blevet til 14 optrædener og fire scoringer på tværs af alle turneringer for den 28-årige franskmand.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 17. runde

FT

PSG

2 - 1

PAR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce