Celtic er efter sigende tæt på at sælge klubbens angriber Adam Idah til Swansea.
Det betyder, at den skotske storklub er på jagt efter en erstatning, og erstatningen kan meget vel blive dansk.
Ifølge Sky Sports er Celtic brændt varm på 27-årige Kasper Dolberg, som efter sigende er klubbens førsteprioritet i søgningen efter en ny frontløber.
Mediet skriver, at Celtic lige nu overvejer at afgive et bud på danskeren, der spiller i Anderlecht.
Anderlechts sportsdirektør Olivier Renard har tidligere i vinduet bekræftet, at Kasper Dolberg er på blokken i andre klubber, og ifølge transferjournalisten Sacha Tavolieri har den belgiske storklub blandt andet afvist et bud fra en qatarsk klub.
Ifølge flere belgiske medier forlanger Anderlecht 112 millioner kroner for den 27-årige dansker, der har været i klubben siden sommeren 2023.


Celtic
Anderlecht
Premiership





































