FC København har den seneste sæson haft Guillermo Varela udlejet til russiske Dynamo Moskva, og det ser ud til, at han er færdig i den danske hovedstad.
Det russiske medie Sport-Express skriver således, Dynamo Moskva køber 28-årige Varela fri af sin kontrakt i FC København.
Mediet melder om en pris på 1,4 millioner euro, hvilket svarer til knap 10,5 millioner kroner.
Sport-Express skriver, at Dynamo Moskva også er tæt på at sikre sig Fabian Balbuena fra West Ham på en fri transfer, og begge spillere ventes præsenteret inden holdets træningslejr den 9. juli.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC København købte Varela for to et halvt år siden fra uruguayanske Penarol, og siden har han spillet 53 kampe for FCK med fire oplæg til følge. I Dynamo Moskva blev det til 19 kampe det seneste år.
Københavnerne betalte angiveligt 13 millioner kroner for Varela i sin tid, og hans kontrakt løber til sommeren 2023.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dynamo Moskva
FC København
3F Superliga
Premier League
































