Mainz 05 har sikret sig Stefan Posch på en permanent aftale.
Den 29-årige forsvarsspiller var i anden halvdel af sidste sæson udlejet til Mainz fra Serie A-klubben Como 1907, men nu fortsætter han karrieren i den tyske klub.
Posch spillede primært som central forsvarer under sit lejeophold i Mainz, men han kan også dække som back.
Sportsdirektør Niko Bungert er begejstret over at kunne få lov til at beholde den østrigske landsholdsspiller.
- Stefan integrerede sig ekstremt hurtigt og gjorde os straks bedre. Han er en alsidig spiller med enorm erfaring i Bundesligaen og den internationale scene, siger Niko Bungert til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke tilfældigt, at han har været en fast del af det østrigske landshold i flere år.
Stefan Posch ser også frem til at fortsætte i klubben.
- Det klikkede bare med det samme. Jeg er meget glad for, at jeg kan fortsætte med at være en del af dette hold, og jeg ser virkelig frem til den nye sæson, siger Posch.
Posch var senest med Østrig til VM, hvor han dog måtte udgå med en brækket kæbe efter et sammenstød i åbningskampen mod Jordan.
Mainz og Como 1907 er blevet enige om ikke at offentliggøre transferdetaljerne.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Mainz 05
Como
Bundesliga



































