Randers FC mistede inden transfervinduets åbning kaptajn Erik Marxen, og siden har klubben præsenteret Hugo Andersson som erstatning.
Men han bliver efter alt at dømme ikke den eneste erstatning i det kronjyske midterforsvar, da Aftonbladet nu melder, at Randers FC er nået til enighed med den svenske midterforsvarer Mattias Andersson om en kort aftale, der i første omgang løber frem til sommer.
Kun detaljer mangler, inden parterne er helt enige, og handlen kan gå igennem, fremgår det i den svenske avis.
Randers FC's kommercielle og sportslige direktør, Søren Pedersen, bekræftede søndag interessen i Mattias Andersson, og skulle handlen gå igennem, ville Randers-bossen være 'glad og tilfreds med den trup, som Randers går ind i foråret med'.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mattias Andersson har på det seneste vist sig frem ved en prøvetræning i det kronjyske.
23-årige Mattias Andersson er for tiden på kontrakt i schweiziske FC Sion, men ser nu altså ud til at skifte til Randers FC.
Andersson blev i 2016 hentet fra Malmö FF's ungdomsafdeling til selveste Juventus, men her blev det aldrig til et gennembrud, hvorfor han skiftede til FC Sion i 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Sion
Randers FC
3F Superliga

































