Efter flere udsving i løbet af sæsonen er Dominik Kotarski på ny ved at finde formen mellem stængerne.
Men FC København orienterer sig tilsyneladende fortsat på markedet.
I hvert fald mener det polske medie Weszlo at vide, at løverne flere gange har været til stede for at bese Slawomir Abramowicz, der vogter buret for Jagiellonia.
Den 21-årige målmand er en del af det polske U21-landshold, hvor han i skrivende stund står noteret for fire optrædener.
Trods sin unge alder er det desuden allerede blevet til 99 kampe for Jagiellonias førstehold, hvor han har holdt buret rent 12 gange i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Saint Etienne skulle ligeledes holde øje med Slawomir Abramowicz, lyder det fra Weszlo.
FC København råder i forvejen over Dominik Kotarski, Alex Runarsson, Oscar Buur, Nathan Trott og Theo Sander.
De to sidstnævnte tørner lige nu ud på lejeaftaler i henholdsvis Cardiff og OB.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
FC København
Bialystok
3F Superliga






































