Charles nåede 101 optrædener for FC Midtjylland, inden han sidste sommer vendte tilbage til hjemlandet, hvor Corinthians satte kløerne i den 29-årige midtbanespiller.
I den forbindelse blev ulvene og den brasilianske storklub angiveligt enige om en aftale, der indeholdt tre rater, hvoraf de første to allerede er blevet betalt.
Den tredje rate på 800.000 euro er dog endnu ikke tikket ind på kontoen i Superliga-klubben, som derfor indgav en klage til FIFA tilbage i foråret.
Det skriver Globo, som erfarer, at transferstriden blev afgjort tidligere på ugen.
Ifølge det brasilianske medie er Corinthians blevet pålagt at betale det skyldige beløb plus en rente på 16 procent oven i hatten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pengene tikker dog tilsyneladende ikke ind i den nærmeste fremtid.
Corinthians har således valgt at appellere afgørelsen, hvorfor CAS (Den Internationale Sportsdomstol, red.) nu skal behandle sagen, lyder det.
Brasilianerne er i samme ombæring blevet idømt en bøde på 200.000 euro, hvilket svarer til lige i underkanten af 1,5 millioner danske kroner.
Globo skriver intet om grunden til den manglende betaling, men ifølge mediet har Corinthians kun betalt for to af deres indkøb i 2024 og skylder penge for tre andre.
Klubben risikerer et transferforbud på grund af de manglende betalinger, skriver Globo desuden.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Corinthians
FC Midtjylland
3F Superliga


































