FC Nordsjælland sælger Lasso Coulibaly.
Det skriver det franske medie Foot Mercato.
Mediet mener at vide, at den 21-årige kantspiller sælges til den franske klub Auxerre, hvilket er noget af en overraskelse.
Det har længe lugtet af, at Coulibaly skulle skifte til Randers på en permanent kontrakt, efter han har imponeret på en lejeaftale i det kronjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubbens sportsdirektør, Søren Pedersen, fortalte endda til Bold, at man gik efter at hente ham i FC Nordsjælland.
Foot Mercato skriver, at der kun mangler et lægetjek, før Coulibaly kan kalde sig ny spiller i Auxerre, der betaler omkring 15 millioner kroner for ham.
Den ivorianske offensivspiller optrådte 29 gange for Randers i den forgange sæson, hvor han fik bolden i mål fire gange.
Auxerre skal i den kommende sæson spille Ligue 1, som de har sikret sig oprykning til ved at vinde Frankrigs næstbedste række.

Auxerre
Ligue 1



































