23-årige Adi Nalic blev noteret for i alt 20 kampe for Malmö i sidste sæson, men blot fem af dem var fra start, og derfor skulle han være åben for at kigge sig om efter andre muligheder.
Læg dertil, at Malmö for nylig har forstærket offensiven med tilgangene af Veljko Birmancevic og Antonio Colak, hvilket formentlig ikke gør udsigten til fast spilletid bedre for Adi Nalic, som angiveligt er eftertragtet i andre svenske klubber.
I weekenden skrev Sportbladet, at Örebro og Sirius er interesserede, men ifølge FotbollDirekt er to endnu større klubber i form af Hammarby og BK Häcken også på banen.
FotbollDirekt erfarer, at der er dialog mellem klubberne, men det er endnu uafklaret, om Malmö vil lade Nalic skifte.
Adi Nalic blev sammen med Anders Christiansen målscorer i mandagens 3-0-sejr over Mjällby i U21-ligaen.


Malmö FF
Hammarby
Allsvenskan






























