2023-07-24 14:06:51

Medie: Hunde kan koste Fabinhos skifte til Saudi-Arabien

Fabinhos forestående skifte til Al Ittihad kan potentielt blive bremset af Saudi-Arabiens strenge hundelovgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LEI

0 - 4

LIV

Masseimporten af europæiske fodboldspillere til Saudi-Arabien har været sommerens store transferhistorie, og senest har fokus været på Liverpool.

Her ser Jordan Henderson ud til at være på plads i Steven Gerrards Al Ettifaq, mens også Fabinho har været rygtet kraftigt til et skifte til klubben Al Ittihad.

Det skifte har længe været betragtet som stort set i hus, men nu har meldinger fra Saudi-Arabien kastet hele situationen op i luften på ny.

Således kan Fabinhos to højtelskede franske bulldogs ende med at blive en forhindring for skiftet, skriver britiske Express med henvisning til en lokal journalist på Twitter.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Medie: Hunde kan koste Fabinhos skifte til Saudi-Arabien
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skyldes, at de franske bulldogs ifølge saudiarabisk lovgivning risikerer at blive grupperet sammen med racen pitbull, som kongedømmet vurderer til at være “farlige og aggressive” hunde sammen med rottweilere.

Derudover viser et dokument, som tydeliggør kriterierne for at tage kæledyr med til Saudi-Arabien, at hunde kun kan bringes ind i landet, hvis de enten fungerer som jagthunde, vagthunde eller førerhunde.

Det er uvist, om importen af de firbenede venner bliver et problem for den 29-årige brasilianer, men i så fald vil det betyde, at den 350 millioner kroner dyre handel kan ryge på gulvet.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LEI

0 - 4

LIV

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce