Michael Gregoritsch tilbragte et halvt år på Vestegnen, før den østrigske angriber drog videre til Tyskland.
Han er udlejet til Augsburg, og til sommer kan Bundesliga-klubben gøre lejeaftalen permanent, hvis de vælger at udnytte købsoptionen.
Siden har den 32-årige angriber genfundet målformen og leverede senest en flot indsats for Østrig, da holdet slog Ghana med 5-1 i en testkamp. Her noterede han sig både for en scoring og et oplæg.
Ifølge Kicker har Gregoritschs lejr og Augsburg taget de første skridt i forhandlingerne om sommerens løsning. Den indledende dialog er altså i gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver samtidig, at hverken spilleren eller klubben føler nogen hast, og at beslutningen derfor vil blive udskudt for nu.
Klubben har dog travlt med at gøre lejeaftalen for angriberkollegaen Rodrigo Ribeiro permanent. Ribeiro er udlejet fra Sporting, og ligesom i Gregoritschs tilfælde indeholder aftalen en købsoption.
Michael Gregoritsch har spillet 14 kampe for Brøndby og scoret tre mål. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Augsburg
Bundesliga


































