I en alder af 40 år takker Andres Iniesta snart af som aktiv fodboldspiller.
Den spanske kreatør, der har spillet 674 kampe for FC Barcelona, har på sine sociale medier teaset for, at han vil annoncere en stor nyhed 8. oktober.
Og en række spanske medier - herunder Relevo - mener at vide, at midtbanespilleren vil offentliggøre sit karrierestop på den dato, der henviser til det nummer, han har båret for sin klub siden 2007.
På det spanske landshold, hvor han nåede 131 kampe, har han primært gjort brug af trøjenummer seks.
Artiklen fortsætter efter billedet

COMING SOON🔜8️⃣🔟2️⃣4️⃣ pic.twitter.com/H0eaSKkTwU
— Andrés Iniesta (@andresiniesta8) October 1, 2024
Andres Iniesta forlod i sommeren 2018 Barcelona efter 15 sæsoner på topplan.
Dengang drog han til japanske Vissel Kobe, som han tog afsked med i midten 2023 oven på en periode med en del skader.
Senere den sommer skrev han under på en etårig aftale med Emirates Club fra De Forenede Arabiske Emirater, og han har stået uden klub, siden kontrakten udløb med Emirates Club.

Emirates Club
Forenede Arabiske Emirater

























