Victor Torp har to gange været udlejet til FC Fredericia i den næstbedste danske række.
Denne sæson ser det også ud til, at han skal udlejes fra FC Midtjylland, men denne gang bliver det Lyngby, der får glæde af den unge midtbanespiller.
Ifølge Tipsbladet bliver den 21-årige midtbanespiller tilknyttet Lyngby på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Victor Torp har stadig sin første kamp på FC Midtjyllands førstehold til gode, men han har repræsenteret FC Fredericia 37 gange, hvor det er blevet til ni scoringer og tre assist.
Første mulighed for debut i Lyngby-trøjen kommer lørdag, når hans nye klub gæster netop FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
3F Superliga






























