Jan Bech Andersen vil gerne have andre investorer til at spytte i kassen i Brøndby, og det arbejder han for tiden ganske intenst på at få til at lykkes.
Ifølge Inside Business er flere potentielle investorer lige nu inde i billedet – en af dem er Red Bull-ejer Dietrich Mateschitz, der i forvejen ejer fodboldklubber i Leipzig og Salzburg.
Mediet skriver således, at Dietrich Mateschitz lørdag var i Danmark for at se Brøndby spille testkamp mod Avarta – men han er altså ikke den eneste, der overvejer at skyde penge i Brøndby.
Søndag var en russisk delegation angiveligt på besøg på den københavnske vestegn.
Dietrich Mateschitz har som bekendt stor succes med sine fodboldklubber rundt omkring i verden. Lige nu ligger både Salzburg og Leipzig på førstepladsen i sine ligaer.


Brøndby IF
3F Superliga






























