Brøndby IF er på jagt efter en ny målmand, efter Mads Hermansen tidligere i transfervinduet blev solgt til Leicester.
I den forbindelse skulle man have kastet sin kærlighed på den svenske keeper Leopold Wahlstedt, der til dagligt vogter buret for Odd i den norske Eliteserien.
Den 24-årige målmand skulle da også være ganske lun på tanken om et skifte til Vestegnen. Det skriver Nettavisen.
Wahlstedt var søndag i kamp for sin norske klub, og her blev han spurgt ind til rygterne om et Brøndby-skifte.
- Jeg har kommunikeret, hvad min holdning er, lød det fra keeperen ifølge Nettavisen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sportsdirektøren i Odd blev i samme ombæring spurgt ind til situationen.
- Han har informeret os om, hvad han vil. Jeg kan ikke sige mere nu, meddelte Morten Rønningen.
Ifølge den norske avis skulle skulle han altså have informeret klubben om, at han gerne vil til Brøndby IF.
Der har tidligere været forlydender om, at den svenske keeper også er på blokken i AGF.
Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Odds Ballklubb
3F Superliga

































