En potentiel bombe er under opsejling.
Torsdag holdt UEFA's medlemslande et krisemøde som følge af FIFA-præsident Gianni Infantinos planer om at sælge ejerandele i VM til private investorer.
Nu skriver flere medier - heriblandt The Times - at samtlige nationer, der deltog i krisemødet, bakker op om en boykot af VM som en protest mod Infantinos forslag.
Det betyder, at både herrernes og kvindernes VM samt andre FIFA-turneringer potentielt kan blive afviklet uden flere af verdens bedste landshold, der huserer i Europa.
'Ingen af os ejer fodbolden'
Nyheden om de opsigtsvækkende planer fik allerede tidligere på ugen UEFA til at reagere og tage skarp afstand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dette overskrider en grænse, som fodboldens styrende institutioner aldrig bør overskride. UEFA tager det meget alvorligt. Det bør alle nationale fodboldforbund også gøre.
- Det samme gælder alle interessenter: ligaer, klubber, spillere, tilhængere, regeringer og alle, der bekymrer sig om sportens fremtid.
- Fodboldens sjæl og ledelse er ikke aktiver, der kan handles med - især ikke uden nogen form for gennemsigtighed omkring, hvem der får økonomisk gevinst.
- Ingen af os ejer fodbolden. FIFA kan ikke sælge den, lød det fra Det Europæiske Fodboldforbund.
Du kan læse om Infantinos planer her.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
VM


























