2026-07-30 17:59:00

AGF skrev sig ind i historien med en særlig fandenivoldskhed

Peter Brüchmann, der er chefredaktør på Mediano, sætter ord på AGF's vilde comeback mod Lech Poznan, men som han mener ikke helt kan måle sig med de aller største danske præstationer i Europa. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

lørdag 1. aug

LYN

vs

AGF

AGF vendte onsdag aften en faretruende exit fra Champions League-kvalifikationen. 

Aarhusianerne rejste til Polen med et 1-4-nederlag i bagagen fra det første opgør mod Lech Poznan, som de på nærmest mirakuløsvis vendte til et videre avancement. 

Hvor rangerer AGF's præstation over bedste danske præstationer i europæisk klubfodbold nogensinde? 

Bold har talt med Peter Brüchmann, der er Medianos chefredaktør og har dækket dansk fodbold tæt i flere årtier. 

- Jeg vil meget, meget nødig begynde at sætte dem ned som nummer to, tre eller fire stykker. Fordi så er det, som om det ikke er stort.

Brüchmann vil ikke umiddelbart placere AGF's bedrift på en historisk rangliste, men peger på, at nogle europæiske comebacks står helt særligt i dansk fodboldhistorie.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -AGF skrev sig ind i historien med en særlig fandenivoldskhed
Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

Han fremhæver blandt andet Brøndbys legendariske vending mod Karlsruhe i 1996.

- Det kan ikke slå fra 1-4 til 5-0 over et på det tidspunkt rigtig stærkt Bundesliga-hold, som Karlsruhe var, med tyske stjerner. Det kan godt være, at Karlsruhe ikke er noget i dag, men det var et større comeback på grund af størrelsen på holdet på det tidspunkt. 

- Man vil nok aldrig kunne slå Bernabéu med OB, så der er nogle kampe, som comeback-mæssigt bliver meget svære at slå.

Men selv om AGF's præstation skal ses i en historisk kontekst, mener Brüchmann samtidig, at betydningen for aarhusianerne ikke må undervurderes.

- Når det så er sagt, så er betydningen af det her for AGF helt vanvittig med de spillere, der slutter på banen.

- Jeg tror, betydningen - altså det var stort for Brøndby, og det var med til at bygge deres europæiske status - men betydningen for AGF kan ikke undervurderes. Det er den dimension, som jeg synes, man skal have med, når man taler om, hvor stort det er. 

For europæiske resultater kan være med til at skabe en ny fortælling omkring en klub. Det har man tidligere set i dansk fodbold, hvor store aftener på den internationale scene har været med til at flytte klubber.

- Fordi Karlsruhe, Eintracht Frankfurt og Roma-kampene gjorde sindssygt meget for Brøndby. Barcelona-kampen i 2010 for Ståles FCK-hold, den synes jeg personligt stadigvæk er en af de største europæiske præstationer, jeg har set. De spillede dominerende mod det bedste Barcelona-mandskab, der nogensinde har været. 

- Den har jeg altid deroppe, men jeg vil nødig putte AGF ind på en fjerde-femteplads. Men man er også nødt til at have det historiske med for at sige, at det her ikke er større end Bernabéu, det er ikke større end Karlsruhe, og jeg vil som sagt også altid have Barcelona-kampen med, selv om FCK ikke vandt, fordi det var en betydende kamp mod det bedste Barcelona-hold.

For AGF handler sejren dog ikke kun om én aften i Poznan. Den kan også blive et vigtigt afsæt for klubbens videre udvikling.

- Det betyder bare utrolig meget for det, de er i gang med i AGF, og den svære toer. Luis Binks og Poznan har godt nok gjort noget godt for AGF's sæson.

Ifølge Brüchmann handler det også om den særlige identitet og selvtillid, som AGF kan bygge videre på.

- Man talte i mange år om den positive arrogance inde i Parken. Det her er den jyske selvtillid som en parallel til det. 

- Det har nogle tråde til det med Stig og Stampe og så videre, som jeg bedst kan beskrive som fandenivoldskhed, slutter Peter Brüchmann.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

lørdag 1. aug

LYN

vs

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce