I sommer købte Kylian Mbappé aktiemajoriteten i Ligue 2-klubben Caen, og nu er en af stjernens holdkammerater i Real Madrid også ved at blive klubejer.
Maisfutebol og ESPN skriver således, at Vinicius Junior er ved at købe Alverca, der spiller i den næstbedste portugisiske række.
Købet er endnu ikke i hus, men der er fremskredne forhandlinger, lyder det.
Vinicius Junior køber angiveligt klubben sammen med andre forretningsfolk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Prisen lyder på omkring ti millioner euro, hvilket svarer til 75 millioner kroner.
Oprykkerklubben Alverca ligger aktuelt på ottendepladsen i den næstbedste portugisiske række. FC Midtjyllands søsterklub, Mafra, er at finde på 16.-pladsen.
Ifølge Maisfutebol har Vinicius Junior også kigget på muligheden for at købe Leixoes fra rækken, men det tyder altså på, at valget er faldet på Alverca.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
La Liga
Alverca


























