Længe før Ronald Koemans fyring blev Xavi nævnt som kommende træner i FC Barcelona.
Afskeden med hollænderen har blot fået de rygter til at tage til, og nu skulle det ifølge flere spanske medier være lige oppe.
Både AS og Mundo Deportivo skriver, at vicepræsident Rafa Yuste og sportsdirektør Mateu Alemany fløj til Qatar direkte fra Ukraine efter Barcelonas 1-0-sejr tirsdag aften mod Dynamo Kiev.
Det gjorde de for at færdiggøre aftalen, der vil gøre Xavi til ny Barcelona-træner.
Begge medier melder om en frikøbsklausul på fem millioner euro, hvilket svarer til 37,5 millioner kroner.
Ifølge AS ønsker Al-Sadd, at præsident Joan Laporta flyver til Qatar som et tegn på respekt for at lade Xavi gå gratis, og det vil Barca-bossen i så fald gøre her til aften.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mundo Deportivos kilder beretter dog om, at dette ikke bliver nødvendigt, da Qatar-klubben er indstillet på at lade Xavi gå gratis jævnfør en gentlemanaftale med ham.
Uanset hvad forventer begge medier, at handlen falder på plads torsdag. Onsdag aften spiller Al-Sadd nemlig rivalopgør mod Al-Duhali, hvor efter ligaen holder vinterpause frem til slutningen af december.
Derfor er det et passende tidspunkt for et trænerskifte, mens Xavi vil overtage tøjlerne i Barcelona efter weekenden, hvor der venter en landskampspause.
Mundo Deportivo skriver videre, at aftalen mellem Xavi og FC Barcelona kommer til at løbe frem til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
Al-Sadd
La Liga
1. Division

































