2021-08-24 08:55:13

Medier: Brugge køber Daramy-alternativ i PL

Club Brugge er angiveligt tæt på at købe Kamal Sowah af Leicester, efter belgierne fik et nej fra Mohamed Daramy.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København annoncerede i forrige uge, at man forhandlede med Club Brugge om et salg af Mohamed Daramy, men den 19-årige dansker endte med at foretrække Ajax og således vende tommelfingeren ned til Brugge.

Belgierne var ellers angiveligt enige med FCK om en pris på 13 millioner euro for Daramy, men må altså kigge andre veje, og i den forbindelse menes Club Brugge at handle i Leicester.

Brugge er ifølge Het Laatste Nieuws og Joy Sports enige med Leicester om en pris på cirka ni millioner euro (67 millioner kroner, red.) plus bonusser for den 21-årige offensivspiller Kamal Sowah.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Medier: Brugge køber Daramy-alternativ i PL
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Den belgiske avis skriver, at Daramy var førsteprioriteten, men at Kamal Sowah ses som et godt alternativ til FCK-profilen.

Kamal Sowah er ejet af Leicester, men har siden 2018 spillet på udleje i OH Leuven, hvorfor han kender belgisk fodbold ganske godt.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce