I kølvandet på Manchester Uniteds 0-5-ydmygelse mod Liverpool søndag er der naturligt nok blevet spekuleret en del i Ole Gunnar Solskjærs fremtid.
Mandag skrev ESPN, at Solskjær har tabt dele af omklædningsrummet, og den påstand bakkes op af The Guardian.
Den engelske avis skriver, at Solskjær generelt er vellidt i klubben og i spillertruppen, men at en del spillere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved nordmandens taktiske formåen.
Ledelsen i Manchester United menes at have holdt ekstraordinære møder for at diskutere klubbens fremtid, og skulle det ende med en fyring af Solskjær, ligner Antonio Conte et godt bud på storklubbens næste manager.
The Guardian skriver, at italieneren er åben for United-jobbet, mens Sky Sport Italia erfarer, at der allerede har været den første kontakt mellem parterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

52-årige Conte med fortid i blandt andet Chelsea stoppede tilbage i maj i Inter, efter han havde ført klubben til mesterskabet. Bruddet skete angiveligt efter uenighed med ledelsen angående blandt andet klubbens transferstrategi.
Ifølge The Guardian havde Antonio Conte egentlig planlagt, at han ikke ville tage et nyt job i denne sæson, men han ser United som en unik mulighed og menes derfor at ville gøre en undtagelse.
Ole Gunnar Solskjær har efter ydmygelsen på Old Trafford indikeret, at han ønsker at blive, men spørgsmålet er naturligvis, om ledelsen er enige i det, hvilket vi formentlig bliver klogere på i de kommende dage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League


























