(Obs. Real Madrid har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvor klubben slår fast, at man spiller Copa del Rey-finalen. Læs mere her).
En skandale ruller derudad i spansk fodbold i forbindelse med Copa del Rey-finalen.
Real Madrid valgte fredag at boykotte flere officielle opgaver som blandt andet pressemødet, da man er utilfreds med dommerne.
Men det kan angiveligt blive vildere endnu.
Flere spanske medier, heriblandt Sport, Relevo og MARCA, skriver nu, at Real Madrid overvejer at boykotte finalen helt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Real-lejren er rasende over, at man skal have et dommerteam, som dagen før finalen går ud og kritiserer Real Madrid og Real Madrid TV.
Siden har Real Madrid også udstedt en pressemeddelelse, hvor de kræver retfærdighed.
Men Florentino Perez og resten af Real Madrid kan godt glemme alt om, at der bliver lavet om på dommerteamet.
Medina Cantalejo, som er formand for den tekniske dommerkomité (CTA), slår fast, at Copa del Rey-finalen bliver spillet som planlagt.
- Vi har forberedt os på fodboldfesten i et par måneder, og som ansvarlig for dommerne vil jeg gerne mane til besindighed. Tusindvis af mennesker er rejst fra hele Spanien for at opleve denne fest, og vi vil bidrage til en god kamp, hvor dommerne gør deres arbejde.
- Kampen skal spilles. Vi er her for at se kampen blive spillet. Vi er her, CTA og RFEF, for at sikre, at den bliver spillet, siger Medina Cantelejo ifølge MARCA.
MARCA tilføjer, at der dog stadig er en usikkerhed i fodboldforbundet over, hvor langt Real Madrids utilfredshed rækker.
Ender det rent faktisk med, at Real Madrid boykotter Copa del Rey-finalen?
Det må tiden vise.
Finalen spilles lørdag aften klokken 22:00.

Real Madrid
Barcelona
Copa del Rey



























