Søndag skulle Pisa forsøge at hente sæsonens første sejr i Serie A, da de hjemme tog mod Fiorentina.
Den danske duo Malthe Højholdt og Henrik Meister startede begge opgøret på bænken, men blev skiftet ind undervejs.
Efter 70 minutters spil lignede det, at Henrik Meister havde sendt Pisa på vej mod de tre point.
Den danske angriber vandt en luftduel på kanten af Fiorentina-feltet, og efter en berøring sendte han bolden op i nettaget.
Men efter et VAR-gennemsyn blev målet underkendt, da bolden ramte Henrik Meisters arm undervejs i situationen.
Der faldt ingen scoringer i opgøret, og det endte derfor med en pointdeling i opgøret mellem Pisa og Fiorentina.
Roma fortsatte den gode start
I Rom fik AS Roma søndag eftermiddag besøg af Verona, der havde Victor Nelsson og Martin Frese med fra start, i Serie A.
Rom-klubben fik en god start på opgøret, da Artem Dovbyk headede et indlæg fra Zeki Celik i kassen.
I slutningen af anden halvleg lukkede argentinske Matias Soule opgøret, da han sparkede Roma med foran 2-0.
Der faldt ikke flere scoringer i opgøret.
AS Roma vandt derfor med 2-0 hjemme mod Verona.
Sejren betyder, at AS Roma kravler op på andenpladsen i Serie A.
Se stillingen her.

Fiorentina
Roma
Verona
Pisa
Serie A



































