




Lionel Messi og Inter Miami mødte natten til søndag CF Montreal, og argentineren fik ikke en særlig god start på opgøret.
En fejlaflevering blev dyr for Messi, som var skyld i, at Montreal kom foran efter få minutter. Men her stoppede nedturen så også for den argentinske verdensstjerne.
Messi havde næstsidste fod på udligningen fra Tadeo Allende, som sendte et knaldthårdt spark i kassen.
Kort efter kom Messi selv på måltavlen. Han drev bolden ind i feltet, hvorefter han var sikkerheden selv med venstrebenet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Telasco Segovia gjorde det til 3-1 med et flot langskudsmål, og herefter lukkede Messi ballet.
Troldmanden snød en lille håndfuld spillere med en flot dribletur, hvorefter han kunne gøre det til 4-1, hvilket også blev kampens resultat.
Inter Miami er nu nummer seks i deres del af MLS-tabellen. Montreal er bundprop.

Major League Soccer
CF Montreal
Inter Miami CF
























