Edison Flores fortsætter karrieren i Mexico.
DC United har solgt den tidligere AaB-kant til den mexicanske klub Atlas FC, der spiller i landets bedste række.
Atlas FC, der vandt det mexicanske mesterskab i den seneste sæson, bekræfter handlen på sin hjemmeside, hvor 28-årige Flores sætter ord på skiftet.
- Jeg er glad for at blive en del af klubben, der i seneste sæson vandt mesterskabet, siger han og fortsætter.
- Jeg vil altid gøre mit bedste, og sådan bliver det også her i Atlas FC, hvor jeg håber, at jeg hurtigt kan vise mine kvaliteter frem, lyder det fra Flores.
Artiklen fortsætter efter billedet

Edison Flores spillede i AaB fra sommeren 2016 til sommeren 2018.
Den peruvianske kantspiller fik aldrig helt forløst sine kvaliteter i det nordjyske, hvor det i alt blev til 52 kampe, fire mål og seks assists.
— 🎖Atlas🎖FC🎖 (@AtlasFC) June 23, 2022

AaB
Atlas
DC United
Major League Soccer



































