Micah Richards' kontrakt med Aston Villa udløb denne sommer, og forsvarsspilleren kommer ikke til at spille flere kampe i sin karriere.
BBC skriver, at Richards har besluttet sig for at stoppe sin karriere, som de seneste år har været spoleret af en knæskade. Richards har således ikke spillet en kamp siden oktober 2016.
31-årige Richards var i starten af sin karriere betragtet som et kæmpe forsvarstalent og nåede undervejs at spille 13 A-landskampe for England.
Han spillede ungdomsfodbold i Oldham og startede sin professionelle karriere i Manchester City, hvor han nåede 246 officielle kampe.
Han blev i 2014 lejet ud til Fiorentina, hvor han nåede 19 kampe, inden han i 2015 røg fra Manchester City til Aston Villa.
I Villa spillede han fra sommeren 2015 31 kampe for klubben, inden han i oktober 2016 spillede sin sidste kamp i karrieren.
Det blev i alt blandt andet til 204 Premier League-kampe, 25 FA Cup-kampe og fem Champions League-kampe.
Han vandt to engelske mesterskaber, et FA Cup-trofæ og en Liga Cup-titel.



Manchester City
Aston Villa
Fiorentina
England






























