Alexander Busch roste Lyngbys unge angrebstalent, Michael Opoku, da Silkeborg i sidste runde slog Lyngby på hjemmebane.
Efter pointdelingen mellem AaB og Lyngby fortalte den blot 19-årige Lyngby-spiller, at han er taknemmelig over for den ros, han modtog, men at det vigtigste er hans egne præstationer:
- Hvis der er nogle, der giver mig ros, så er jeg taknemmelig over for det, men jeg er mest fokuseret på mit eget spil.
- Jeg prøver bare at holde benene på jorden og gøre mit bedste, fortalte Opoku til Bold efter 2-2-kampen mellem AaB og Lyngby.
På trods af de søde ord fra Alexander Busch mente selvsamme Silkeborg-forsvarsspiller også, at Opoku skulle have været smidt tidligt i bad, da han ramte Busch i hovedet med en albue.
Artiklen fortsætter efter billedet

Noget, Michael Opoku mener, er en del af det fysiske spil i Superligaen.
- Når man er en spiller som jeg, der godt kan lide at drible, så er der mange, der gerne vil sparke én ned og skubbe.
- Det er ikke, fordi jeg prøver at give igen, men nogle gange er man nødt til at være fysisk.
Den unge Michael Opoku har scoret tre gange i sæsonen. Lyngby er det hold, der har scoret markant færrest mål, og derfor har de desperat brug for hans eller holdkammeraternes mål, hvis de skal have forhåbninger om at overleve i den bedste danske række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Lyngby Boldklub
3F Superliga








































