2. Division -Middelfart henter SønderjysKE's U17-træner
2019-12-23 12:16:01
Foto: SønderjyskE

Middelfart henter SønderjysKE's U17-træner

2. divisionsklubben Middelfart har ansat Thomas Thinggaard som assistenttræner for nyansatte Jens Letort. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ambitiøse Middelfart har hyret Jens Letort som ny cheftræner forud for forårets strabadser i 2. division, og han har nu også fået sig en assistent. 

Fra SønderjyskE's U17-hold kommer således Thomas Thinggaard, der tidligere har været assistent i HIK og U17-landstræner for Færøerne. 

- Thomas er præcis den profil, vi har søgt til jobbet som assistenttræner, og han har fra start været vores klare førsteprioritet. Han har erfaring som cheftræner, han er fagligt stærk og meget grundig i sit trænerarbejde, og så er han ikke bange for at arbejde benhårdt. 

- Vi har nu samlet et fagligt meget stærkt trænerteam, som jeg er overbevist om er de helt rigtige til at flytte Middelfart et skridt videre. 

- Jeg er overbevist om, at spillerne fra dag et vil kunne mærke, at det er endnu et step op, og det vil give dagligdagen i Middelfart en helt ny dimension, siger klubbens direktør Søren Godskesen i en pressemeddelelse. 

Thinggaard er på kontrakt frem til udgangen af 2021. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce