2. Division -Middelfart snupper offensivspiller hos rivalen
Foto: Middelfart Boldklub
2018-06-13 09:15:16
Foto: Middelfart Boldklub

Middelfart snupper offensivspiller hos rivalen

Middelfart Boldklub har hentet offensivspilleren Mads Aasgaard til klubben på en kontrakt, der strækker sig i halvandet år. Han har senest spillet i Marienlyst. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben Middelfart har sikret sig en forstærkning til offensiven.

Den fynske klub har nemlig skrevet kontrakt med offensivspilleren Mads Aasgaard, der i de seneste fem sæsoner har spillet i Marienlyst, meddeler klubben.

- Jeg kender Mads rigtigt godt fra vores fælles tid i Marienlyst, og jeg er helt sikker på at han bliver en stor gevinst for Middelfart Boldklub, siger direktør Søren Godskesen.

- Han er utroligt dygtig på bolden, er stærk én mod én, og så er han en dygtig afslutter. Mads har de senere år udviklet sig til også at være en god holdspiller, så fra dag et vil han være et stort aktiv på vores hold, siger direkøren.

Mads Aasgaard forklarer selv skiftet med, at han havde brug for luftforandring.

- Jeg har i noget tid gået med tanken om en ny udfordring, og da jeg fik muligheden for at komme til Middelfart, gik det stærkt. Miljøet i klubben tiltaler mig meget, og jeg er sikker på at konkurrencemiljøet i klubben kan være med til at udvikle mig yderligere som spiller, siger Aasgaard.

24-årige Mads Aasgaard kan spille alle pladser i offensiven.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce