Huddersfield sender kantspilleren Rajiv van La Parra ud på lån.
Hollænderen skifter nemlig til Championship-klubben Middlesbrough på en lejeaftale for resten af sæsonen, oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.
Rajiv van La Parra har kun spillet fem kampe for klubben i denne sæson, og den seneste optræden fandt sted den 6. oktober.
- Raijv er 27 år og vil helt forståeligt spille regelmæssigt, hvilket vi ikke kan tilbyde ham i Huddersfield Town i øjeblikket, siger cheftræner David Wagner til klubbens hjemmeside.
Hollænderens kontrakt med Huddersfield løber frem til sommeren 2020, hvor klubben har option på at forlænge aftalen med yderligere en sæson.


Middlesbrough
Huddersfield
Premier League
Championship



























