Premier League -Midlertidig Leicester-boss: Truppen er positiv
2017-10-19 20:08:01
Foto: Getty Images

Midlertidig Leicester-boss: Truppen er positiv

Der er en positiv stemning i Leicester-truppen forud for kampen mod Swansea, beretter den midlertidige manager Michael Appleton.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Leicester sagde i løbet af ugen farvel til Craig Shakespeare, så når Kasper Schmeichel og holdkammeraterne lørdag møder Swansea, er det den midlertidige manager Michael Appleton, der står i spidsen for holdet.

Appleton var før assistenttræner og han ser frem til sin første kamp i spidsen for Leicester. Han beretter om god og positiv stemning i truppen.

- Vi havde en rigtig god træning i morges. Vi ændrede formatet en lille smule, så vi fokuserede lidt mere på at have det sjovt, end på koncentreret arbejde, og det så ud til at virke, siger Appleton til klubbens hjemmeside.

- Truppen er meget positiv. Vi har haft en hård start på sæsonen. Vi har kæmpet godt mod fire af top seks-holdene og kunne måske have taget et point mod et par stykker af dem.

Leicester frister en tilværelse under nedrykningsstregen i Premier League og har blot vundet en enkelt kamp i de første otte forsøg.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce