2024-03-27 21:44:37

Midt i kaos: Udskældt EfB-ejer har lokalt es i ærmet

Esbjergs amerikanske ejerkreds har tilsagn om en investering på 14 millioner kroner fra en lokal investor, fortæller Paul Conway til Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 20. runde

FT

EFB

4 - 2

FCR

- Der er tale om en ret velkendt investor.

Sådan lyder det fra Paul Conway, der i et interview med Bold bekræfter, at Esbjergs amerikanske ejerkreds har tilsagn om en investering på 14 millioner kroner fra en særdeles velkendt og lokal forankret investor. 

Informationen blev ifølge JydskeVestkysten luftet på onsdagens møde i Esbjergs skifteret, hvor EfB's rekonstruktion blev midlertidigt afblæst indtil et nyt og endeligt møde har fundet sted. 

Nu åbner Conway så selv op for det lokale es, som han og resten af Esbjerg Investment Limited pludselig har i ærmet. 

- En af vores venner ønsker at investere 14 millioner kroner i klubben. Det vil være godt med en ny investor, fordi lige nu er der en masse spændinger mellem investorerne, siger Conway og afviser at afsløre den potentielle investors identitet.

- Jeg er nødt til at tale med vores advokat, før jeg ved, om jeg må fortælle det. Jeg ved ikke præcist, hvad hun har aftalt, og der er tale om en ret velkendt person, som ønsker fortrolighed. 

Trods den fortrolige tilgang er Conway villig til at fortælle, at der er tale om en dansk investor, der har rødder i det vestjyske.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Midt i kaos: Udskældt EfB-ejer har lokalt es i ærmet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det er internationale folk, som er fra området omkring Esbjerg, men ikke bor der mere. De er således ikke lokale her og nu, men de har en lokal forbindelse. 

Er det en dansk investor? 

- Ja, lyder det fra Conway.

Lokale vil blokere
14 millioner kroner fra en lokalt forankret investor lyder umiddelbart som en plug and play-plan for Paul Conway og co.

Men for det første er det ikke til at sige, om der er hold i Conways dugfriske oplysning, og hvis der er, er det slet ikke sikkert, at investeringen kan få lov til at blive en realitet. 

For ifølge JydskeVestkysten gav EfB-formand Palle Guldager Kristensen, der efter alt at dømme står på den lokale styregruppes side, ved onsdagens retsmøde udtryk for, at en sådan investering blot ville blokeret fra lokalt hold.

Den udtalelse vækker irritation hos Paul Conway. 

- Det fortæller alt, hvad du behøver at vide om de her folk. De forsøger at skade klubben. 

- I vores optik bør klubben være åben for alle investorer, hvis de har den rette tilgang og plan med deres investering i EfB. 

- Hvorfor skulle EfB lukke af for nye investorer? Det giver ikke mening, siger han. 

Vil betale de lokale
Det store kaos i EfB kan umiddelbart koges ned til et opgør mellem amerikanerne og de lokale. 

Begge parter lader til at ville blokere hinandens forsøg på at sikre økonomien i EfB, og dermed ligner det et spørgsmål om, at den ene part er nødt til at forlade skuden. 

Om det netop er sådan det forholder sig, ønsker Paul Conway ikke at svare så konkret på.

- Det ved jeg ikke, om man kan sige, men vi er i hvert fald villige til at betale lånet på de fire millioner kroner til EfB Ejendom, hvis det er det, de vil have. 

Er I selv villige til at forlade klubben, hvis I modtager et passende beløb? 

- Det giver ikke rigtigt mening at forlade klubben, nu hvor vores hårde arbejde endelig begynder at bære frugt, siger Conway. 

Lover fremmøde
Næste led i det dramatiske kapitel om EfB's fremtid bliver skrevet den 8. april, hvor der er møde i Skifteretten i Esbjerg. 

Her skal der på ny tages stilling til rekonstruktionsbegæringen fra EfB Ejendom, og denne gang bliver det med Paul Conway i salen.

Han lover i hvert fald at dukke op.

- Jeg kommer til at være der. Det er 100 procent sikkert. Både Chien (Lee, red.), og jeg vil være der, afslutter den amerikanske EfB-ejer. 

Bold har tidligere på onsdagen talt med Henry Heiberg, der står i spidsen for den lokale styregruppe. Her satte han ord på udviklingen i hele EfB-sagen. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 20. runde

FT

EFB

4 - 2

FCR

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce