Det kunne betale sig for de Sunderland-fans, som valgte at holde sig vågne i løbet af natten.
Selvom transfervinduet i England smækkede i ved midnat, har flere klubber efterfølgende præsenteret nye spillere, og det har man også gjort i Sunderland.
To nye spillere er således på plads i Premier League-klubben.
Det drejer sig om den 18-årige ecuadorianske angriber Juan Riquelme Angulo Caicedo og den 21-årige belgiske kantspiller Malick Fofana.
Angulo kommer til Sunderland fra Independiente del Valle på en lang kontrakt.
- Juan er en ung spiller med et spændende potentiale og en profil, som vi tror kan udvikle sig rigtig godt i vores klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans fysiske kvaliteter er tydelige, men han har også gode bevægelser, tekniske evner og et naturligt målinstinkt, siger Sunderlands sportsdirektør Florent Ghisolfi til klubbens hjemmeside.
Angulo fik debut for Independiente del Valle i marts 2026 og scorede i sin første kamp. Han har siden scoret seks mål i 15 ligakampe i denne sæson.
Samtidig har Sunderland hentet Malick Fofana i Lyon på en permanent aftale.
- Malick har alle forudsætninger for at få succes i Premier League. Han er en spiller med et enormt potentiale, og Sunderland vil give ham de rette rammer til at fortsætte sin udvikling.
Fofana kom til Lyon i januar 2024 og nåede 82 kampe for den franske klub med 18 mål og seks assists. Han har desuden fået seks landskampe for Belgien.
På deadline day kunne Sunderland desuden præsentere Kevin Danso.
✍️ Sunderland AFC is delighted to announce the signing of young striker Juan Riquelme Angulo Caicedo.The 18-year-old Ecuadorian joins from Independiente del Valle in his homeland, signing a long-term deal at the Stadium of Light! 🇪🇨 pic.twitter.com/ROmJmbz05u
— Sunderland AFC (@SunderlandAFC) September 2, 2026
It was always Sunderland.Belgium winger Malick Fofana joins from Olympique Lyonnais on a long-term contract! ✍️⚡️ pic.twitter.com/1VGPDAhBBA
— Sunderland AFC (@SunderlandAFC) September 1, 2026

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Lyon
Sunderland
Premier League




























