2026-03-29 17:09:00

Mikkel Bro Hansen nyder U17-landsholdet: Det er stort

Stortalentet Mikkel Bro Hansen fortæller, det er stort at være en del af det danske U17-landshold. Han håber, at han kan være med til at kvalificere Danmark til sommerens EM-slutrunde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DU1

6 - 2

AUS

Det danske U17-landshold er samlet i Helsingør, hvor de kæmper for en billet til sommerens EM-slutrunde.

En af profilerne er 17-årige Mikkel Bro Hansen, der fortæller til Bold, at han er stolt over at være en del af det danske landshold.

- Det tror jeg, at alle på landsholdet vil sige er stort. Da man var mindre, så man op til landsholdet, og så nu være en del af det på ungdomsniveau, det er selvfølgelig stort.

- Det er altid sjovt at være sammen med en masse drenge på sin egen alder. 

Mikkel Bro Hansen skiftede i 2025 fra AGF til Bodø/Glimt og har allerede fået masser af spilletid på nordmændenes førstehold.

Selvom han er glad for livet i Norge, nyder han at være sammen med jævnaldrende på U17-landsholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U17-kvalifikation -Mikkel Bro Hansen nyder U17-landsholdet: Det er stort
Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

- Jeg synes kun, at det er fedt. Jeg er vant til et senioromklædningsrum og så at komme ned til nogle, der måske synes de samme ting er sjove og har den samme humor, som jeg, det er altid dejligt. 

- Ikke at jeg ikke også har det i Bodø, men der er selvfølgelig 20 mand her (U17-landsholdet, red.), hvor i Bodø er der også nogle ældre spillere, hvor det er lidt andre ting, man snakker med dem om. 

- Så det er selvfølgelig anderledes, men jeg synes bare, at det er nice.

Forventningerne til U17-landsholdet er tårnhøje.

Truppen tæller navne som Ekene Chukwuani, Marvin Nasnas og naturligvis Mikkel Bro Hansen, og ambitionen er klar.

- Det er selvfølgelig at kvalificere os til EM. Det er den samlede målsætning, vi har, og vi føler, at det er muligt, slutter Mikkel Bro Hansen. 

Danmark har aktuelt spillet to kampe i UEFA Elite Rounds, som er sidste stop inden EM. 

Det er blevet til en sejr og en uafgjort, hvorfor Danmark med en sejr på tirsdag mod Østrig vil sikre en plads til sommerens slutrunde i Estland. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

DU1

6 - 2

AUS

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce