


Mikkel Duelund har haft store problemer med en ankelskade i denne sæson, men i de seneste testkampe har danskeren været skarp.
Først scorede Duelund til 3-0 i kampen mod Vardar sidste onsdag, og i dag nettede Duelund så for anden gang på fem dage, da hviderussiske Dinamo Brest blev besejret.
Duelund startede på bænken i opgøret, og herfra kunne han se sin kroatiske holdkammerat Josip Pivaric score til 1-0 og 2-0 i første halvleg.
Duelunds eget mål blev scoret med et kvarter igen. Danskeren modtog bolden på kanten af feltet, og med et hårdt indersidespark sendte han bolden i mål.
Duelund scorede til 3-0, og det blev også kampens endelige resultat.
Mikkel Duelund har ikke spillet én eneste gældende fodboldkamp i denne sæson, men danskerens form i de seneste testkampe tyder på bedring.
Dynamo Kiev åbner sin forårssæson den 22. februar mod Vorskla i den bedste ukrainske række.


Dynamo Kyiv
Dynamo Brest
























