


BK Häcken har fået en god start i den bedste svenske række, og mandag aften var de så i aktion igen mod oprykkerne fra IFK Värnamo.
I startopstillingen var danskerne Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund, hvoraf førstnævnte skulle gøre sig bemærket i kampens første halvleg.
Rygaard kom nemlig på tavlen til 1-0 i kampen syv minutter før pausefløjt, inden hjemmeholdet imidlertid fik udlignet på straffespark ved Marcus Antonsson.
Efter pausen sørgede Alexander Jeremejeff så for målet til 2-1 til Rygaard, Lund og co., som også blev kampens slutresultat.
Sejren bringer holdet op på fjerdepladsen i tabellen med 14 point efter syv kampe, hvilket er en flot start for den svenske danskerklub.


BK Häcken
IFK Värnamo
Allsvenskan

























