1. Division -Mikkelsen: Stort at være tilbage i FC Fredericia
Foto: Joan Barløse
2019-09-09 18:19:02
Foto: Joan Barløse

Mikkelsen: Stort at være tilbage i FC Fredericia

Det var stort for Martin Mikkelsen, da han søndag fik comeback for FC Fredericia på Monjasa Park.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Martin Mikkelsen var en stor profil i FC Fredericia, da han forlod klubben i sommeren 2014 til fordel for Superliga-oprykkede Hobro IK.

Denne sommer er han vendt tilbage fra det nordjyske, og søndag fik han hjemmebane-comeback på Monjasa Park i 2-2-kampen mod Nykøbing FC.

- Det var virkeligt stort og meget specielt at være tilbage. Der var helt vildt mange minder, som ligger langt tilbage. Det var rigtig fedt, og jeg er rigtig glad for at være tilbage, siger Martin Mikkelsen til sin klubs hjemmeside.

Martin Mikkelsen blev smidt i spil undervejs i anden halvleg, og det var ikke noget helt nemt comeback.

- Det var en hektisk kamp at komme ind i. Det var sådan lidt op og ned. Det ene øjeblik snublede jeg i bolden og i det næste, lagde jeg op til en chance. Der var gang i den, men jeg var glad for at komme ind og hjælpe lidt, siger Martin Mikkelsen.

FC Fredericia var foran det meste af anden halvleg, men lukkede mål ind til sidst, og i overtiden blev et straffespark misbrugt af Steven Enna.

Alligevel virkede spillerne ikke til at være helt i kulkælderen efter opgøret – i hvert fald nogle af dem havde overskud til smil på læben.

- Jeg er lidt overrasket over, at vi ikke er mere ærgerlige. Vi er selvfølgeligt rigtig kede af det – også lidt på Stevens vegne. Han fik en lidt utaknemlig tjans der til sidst.

- Det er selvfølgeligt sindsygt bittert at brænde to straffe og ikke vinde, men jeg synes alligevel, at anden halvleg er helt vild god.

- Nykøbing er på mange måder et hold, som vi skal måles os lidt med, og jeg synes, at når vi får sat tingene sammen, som vi gør i anden halvleg, så var vi et klart bedre hold end dem. Det fylder mig med glæde og selvtillid, siger Mikkelsen.

FC Fredericia fører 1. division med tre point ned til Viborg FF, der har spillet en kamp færre end fredericianerne.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce