Serie A -Milan-argentiner er til lægetjek i Lazio
2021-01-26 23:47:55
Foto: Getty Images

Milan-argentiner er til lægetjek i Lazio

Milans centerback Mateo Musacchio er ankommet til Rom, hvor han skal til lægetjek, inden hans lejeaftale med Lazio bliver underskrevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har ikke været meget spilletid i Milan til Mateo Musacchio i denne sæson, hvor Alessandro Romagnoli og Simon Kjær har siddet på pladserne.

I det hele taget har han haft det svært i Milano, efter han kom til klubben fra Villarreal i 2017.

Nu er Musacchio på vej videre, for tirsdag aften ankom han til Rom, hvor han skal til lægetjek, inden hans udlån til Lazio bliver officielt. 

Lejeaftalen varer til slutningen af sæsonen, hvor Lazio så har mulighed for at købe ham fri, skriver Football Italia.

Musacchio har fået 75 kampe for Milan, siden han kom til klubben i sommeren i 2017. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce