26
AC Milan opruster stort denne sommer i forsøget på at komme tilbage til fordums styrke. En af dem, der nu må sige farvel og tak for denne gang, er den 30-årige Leonel Vangioni.
Mexicanske Monterrey meddeler nemlig på sin hjemmeside, at man har sikret sig argentineren, der primært gør sig på venstreback.
Vangioni har skrevet under på en treårig kontrakt med den mexicanske klub.
Han kom ellers til AC Milan på en fri transfer sidste sommer, men forlader altså nu klubben efter blot en enkelt sæson og 15 kampe.



Monterrey
AC Milan































