2026-03-10 07:51:00

Millwall straffes for krænkende tilråb om handicap

Millwall straffes med bøde for krænkende tilråb, der indeholdt en reference til handicap, i Carabao Cup-kampen mod Crystal Palace i september.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 37. runde

FT

MIL

1 - 0

DER

Millwall straffes af det engelske fodboldforbund.

Championship-klubben idømmes en bøde på 45.000 pund - knap 400.000 kroner - for krænkende tilråb, der indeholdt en reference til handicap, tilbage i Carabao Cup-kampen mod Crystal Palace i september.

Tilråbene skulle være kommet i kampens 11. minut, ligesom klubben også var sigtet for samme tilråb i det 80. minut, hvilket dog ikke kunne bevises.

Tilråbene i det 11. minut på Selhurst Park blev ifølge BBC beskrevet som 'omfattende', men ingen tilskuere er blevet identificeret eller straffet for at stå bag.

- Dette tilråb går imod alt, hvad klubben står for, og vi fordømmer det på det kraftigste, oplyser Millwall.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Millwall straffes for krænkende tilråb om handicap
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Klubben har nultolerance over for alle former for diskriminerende chikane; Sådan adfærd hører ikke hjemme i samfundet. Enhver person, der identificeres som deltager i sådanne krænkelser, vil blive udelukket.

Det er tredje gang på tre år, at Millwall overtræder reglerne, og derfor er den handlingsplan, som tidligere er blevet pålagt klubben, blevet forlænget med endnu en sæson frem til slutningen af 2026/27-sæsonen.

I oktober 2023 blev Millwall straffet for tilråb med 'direkte eller indirekte reference til religion' rettet mod James McClean, da han spillede for Wigan.

I juni sidste år fik klubben en bøde for homofobiske tilråb mod Crystal Palace-spilleren Ben Chilwell, og nu har Millwall altså fået en straf for tredje gang.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 37. runde

FT

MIL

1 - 0

DER

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce