2025-11-30 07:00:00

Minister med DR og TV 2-fordel: Førsteret til store sportsevents

Flere danskere skal kunne se de største sportsbegivenheder, derfor skal DR og TV 2 kunne byde først på de mest attraktive sportsbegivenheder, mener Kulturministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser gerne DR og TV 2 viser de største sportsbegivenheder, men aftaler forhandles på markedsvilkår, så der er ingen garantier for, at rettighederne ender, hvor ministeren ønsker det.

Danmarks Radio og TV 2 skal i fremtiden have en fordel, så de kan byde først på de største sportsbegivenheder.

For kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser gerne, at TV 2 og DR viser de største sportsbegivenheder.

Derfor gør ministeren nu klar til at sende den nye sportsliste i høring.

Der er tale om en liste, som ministeren mener er begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. Derfor skal DR og TV 2 have førsteret til at byde på de begivenheder.

Kulturministerens sportsliste

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Minister med DR og TV 2-fordel: Førsteret til store sportsevents
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Med Sportslisten vil jeg gerne give DR og TV 2 en forlomme, så de kan byde først og udnytte den mulighed for at sikre sig de store rettigheder, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt til Bold.

Han uddyber:

- Jeg er helt med på, jeg ikke har indflydelse på, hvem der ender med at købe rettighederne, men økonomien er stærk hos både DR og TV 2, så jeg har et håb om, at de vil udnytte den fordel, de får, siger Jakob Engel-Schmidt.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Præmissen for at få en såkaldt forlomme er, at mindst 60 procent af danskerne bruger kanalen om måneden. Og det er kun DR og TV 2, der opfylder den præmis lige nu.

Ministeren er træt af, at store kvalifikationskampe og kampe fra slutrunder bliver vist på kanaler, som færre end 60 procent danskere kan følge.

TV 3 Sport løb med rettighederne til kvindelandsholdets EM-slutrunde i sommer. Det var også TV 3 Sport, der sikrede sig rettighederne til EM-slutrunden 2020 (blev spillet i 2021, red.).

Discovery og Kanal 5 har haft rettighederne til at vise kvalifikationskampene i fodbold for herrelandsholdet i en årrække, inden landsholdet for et par år siden vendte retur til TV 2.

- Sport er oplevelser, der kan samle danskerne. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan se de største begivenheder.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- For mig er det vigtigt, at DR og TV 2 får mulighed for at byde på OL samt EM og VM i håndbold og fodbold for både mænd og kvinder og ikke mindst Tour de France, før andre bydere kommer på banen, fastslår Jakob Engel-Schmidt.

Sportslisten er en del af Medieforliget mellem Regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. Sportslisten kommer til at gælde fra 1. januar 2026 og har virkning indtil det ændres i et fremtidigt medieforlig af en ny regering.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce