Serie A -Misundelig Lecce-profil: Vi er en joke i Italien
2020-05-18 11:29:02
Foto: Getty Images

Misundelig Lecce-profil: Vi er en joke i Italien

Lecces Giulio Donati er misundelig på sine kollegaer i Bundesligaen og opfordrer til at få truffet en beslutning i Italien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været store uenigheder om sæsonens videre forløb i Italien gennem de sidste måneder, og endnu er en godkendt protokol for en genoptagelse ikke på plads. 

Alt i mens er Bundesligaen kommet i gang igen, og Lecces Giulio Donati ser misundelig til. 

- Det er intet tilfælde, at Bundesligaen er den første liga, der starter. Vi er fastlåst i snak. Efter to og en halv måned er der ingen klar strategi i Italien. Vi er blevet en joke, siger Donati til Corriere dello Sport og tilføjer:

- Vi kan ikke udskyde beslutningerne hele tiden, men det er, hvad der sker i Italien. Vi har ingen garantier for noget. I Spanien og England er de klar til at fortsætte. I Frankrig aflyste de, men i det mindste tog de en beslutning.

Donati har en fortid i Leverkusen og Mainz, og han mener, at tyskerne gør det rigtige ved at genoptage sæsonen og dermed beskytte fodbold-industrien. 

- Jeg misunder mine kollegaer. Jeg tænkte over deres tilfredsstillelse over at vende tilbage til banen. Men vi skal ikke kun tænke over spillerne. Det handler om en bevægelse, der giver jobs til mange mennesker, som skal i gang igen.

- Jeg snakker om lagermedarbejderne, forskellige samarbejdspartnere, medlemmer af staben og alle de mennesker, der har en normal løn. Fodboldholdene eksisterer kun på grund af deres arbejde.

Hverken La Liga eller Premier League har endnu en godkendt plan for, hvornår de kan starte op igen. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce