2025-11-18 07:29:00

Mjällby satsede: Kunne let sælge for 70-80 mio.

Mjällby valgte i sommerens transfervindue at holde på flere profiler og gå efter sensationen, selv om der var gode bud udefra.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Allsvenskan blev ganske overraskende vundet af Mjällby i 2025.

Miniputterne lå allerede i sommer godt til i tabellen, og det medførte interesse for flere spillere.

Men Mjällby valgte at sige nej.

- Vi kunne let have solgt spillere for 70-80 millioner i hvert fald, siger formand Magnus Emeus i Fotbollskanalens podcast Lundh.

Han afviser, at det var svært at takke nej.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Mjällby satsede: Kunne let sælge for 70-80 mio.
Foto: Bjorn L Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

- Nej, vi havde bestemt os. Vi snakkede om den tidligt. Det var måske svært at nå frem til det, men da det først var besluttet, var det ikke så svært.

- Efterfølgende har vi da joket om det i løbet af efteråret: ’Tænk hvad vi gjorde i sommer’. Men nu er det jo skønt, at vi gjorde det.

- For fansene handler det først og fremmest om, at klubben findes, men det er klart, at sportslig succes er langt federe end – med al respekt – alle de penge i banken.

- Det ønsker de jo også, for det styrker klubben på sigt, men det, der drev os, var: ’Tænk hvis vi kan give fansene det her historiske guld. Det er mere værd end alle pengene.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce