Den tidligere Esbjerg, Varde og Germania Halberstadt-spiller Niels-Peter Mørck har det seneste halvandet års tid gjort sig i østrigske Wattens med stor succes, og han bliver lidt endnu.
26-årige Mørck har således skrevet to år mere med Wattens, selvom han havde andre muligheder.
- Jeg blev enige med dem i går og skriver under i morgen. Jeg havde konkrete tilbud fra nogle tyske klubber, men jeg er samtidigt ekstrem glad for at være i Wattens – både på og udenfor banen.
- Jeg føler, jeg har bygget for meget op i klubben til ikke at skulle være med, når nu det bliver rigtigt sjovt, siger Mørck til bold.dk og fortsætter:
- Vi forhandlede lidt frem og tilbage økonomisk, men jeg fik til sidst det, jeg gerne ville have, så jeg glæder mig meget til fremtiden i klubben.
Wattens er efter en suveræn sæson i Regionalliga West rykket op Erste Liga, og dermed er tyrolerne blandt de 20 bedste hold i Østrig.
mikael@bold.dk



WSG Tirol






























