Mogens Krogh griner, mens han fortæller historien om optakten til sit 3-3-mål mod AGF den 12. maj 1996. Et mål som reelt afgjorde mesterskabet den sæson.
- Da jeg løber med frem, forsøger Ebbe (Skovdahl) at kalde mig tilbage. Han stod og råbte og skreg ad mig, så jeg lavede lige en kigge-væk-finte og lod som om, jeg ikke hørte ham.
Mogens Krogh skal den 20. februar sammen Søren Colding, John Faxe Jensen, Allan Ravn og Ebbe Sand underholde publikum i MusikTeatret Albertslund med historier fra mindeværdige kampe mod Liverpool, Karlsruhe, Bayern München og selvfølgelig de store opgør i Superligaen mod AGF og FC København.
Et show, der styres af Kian Fonoudi, som også er tilknyttet Bold som vært på podcasten Quiz FC.
- Jeg elskede at heade til bolden, og jeg bad tit mine holdkammerater at lave indlæg til mig efter træning, så jeg kunne øve mit hovedspil. Det var ret godt givet ud, fortæller Mogens Krogh.
- Jeg kan ikke spille for Brøndby mere, men i stedet kan jeg fortælle fansene om historierne fra den tid, og om de minder, vi har haft sammen. At rejse tilbage til de fælles oplevelser er virkelig fantastisk, siger John Faxe Jensen
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og så bliver historierne jo ikke dårlige år for år - tværtimod.
- Det er utroligt, hvor tydeligt minderne stadig står i fansenes bevidsthed. Der er for eksempel ikke gået én uge i 27 år, hvor jeg ikke er blevet mindet om mit sejrsmål mod Bayern München i 1998 på en eller anden måde, fortæller Allan Ravn.
- I sidste uge var der en kursist, som jeg underviste, der ud af det blå rakte hånden op foran alle de andre kursister og spurgte mig, om Lothar Matthäus stadig var på banen, da jeg scorede målet. Det er jo for sjovt.
- Jeg bliver også tit kontaktet af AGF-fans, som på en humoristisk måde fortæller mig, at jeg er det værste, de ved, siger Mogens Krogh.
Lige modsat er det for fans af de blågule, og de gamle Brøndby-legender ser da også frem til en genforening på scenen.
- Jeg glæder mig bare til at sidde med drengene, for så ved jeg, at der kommer nogle detaljer frem, jeg har fuldstændig glemt. En historie, jeg aldrig glemmer, er dog den med pulverslukkeren på en træningslejr i Spanien. Lad mig bare sige det sådan, at jeg var ude på et hævntogt, der gik grueligt galt, siger John 'Faxe' Jensen.
Dette er promovering af Legends Show med Brøndby-legender, som bestyres af Bolds podcast-vært Kian Fonoudi. Billetter til showet kan købes på billetsalg.dk.


Brøndby IF


































